
Vores racer
På udkig efter jeres næste fjerede familiemedlemmer?
Gå på opdagelse i racehønsenes fantastiske verden
Der findes et væld af forskellige smukke, skøre, sjove og søde hønseracer. Desværre kan vi ikke have alle slags høns, der findes, men uanset om du er på udkig efter den majestætiske Sussex, den omgængelige Orpington, den nuttede Silkehøne eller hønsene med de sjove farver æg, vil vi have noget for enhver smag. Vil du gerne have én bestemt race? En flok af blandet udseende? En flok, der lægger forskellige farver æg? Alle vores racer er skønne på hver deres måde, så det kan være svært at vælge. For at lette valget kan det være en hjælp at gå på opdagelse her i vores digitale hønsegård og lære mere om vores hønseracer.

Sort Australorp
Australorp er hønseverdenens “sortklædte skønhed” med sin dybsorte fjerdragt, der glimter i grønne og lilla nuancer i sollyset. Denne race blev udviklet i Australien med det formål at forbedre Orpington-hønsenes æglægningskapacitet. Australorp-høner er flittige æglæggere og kan producere omkring 250-300 store, lysebrune æg om året. De er også kendt for at fortsætte æglægningen selv under varierende vejrforhold, hvilket gør dem ideelle til det danske klima. Australorp-høns er rolige og omgængelige, hvilket gør dem velegnede til familier og begyndere inden for hønsehold. Hvis du søger en høne, der kombinerer skønhed, produktivitet og et mildt væsen, er Australorp et fremragende valg til din have.
Creme Legbar
Creme Legbar må have vundet i hønselotteriet, da racen kan byde på det hele; charme, selvtillid, et smukt udseende, stabil æglægning af smukke blå-grønne æg og kan kønsbestemmes som daggamle kyllinger. Creme Legbars mange talenter er ikke nogen tilfældighed, da det er en engelsk hønserace, der blev udviklet på intet mindre end Cambridge Universitets afdeling for genetik. Hvis du er på udkig efter en hønserace, der er lige så unik som den er produktiv, så er Cream Legbar hønen for dig!”
Laksefarvet FAverolles
Høne eller julemand? Med Faverolles høner kan man godt blive i tvivl med det karakteristiske store, flotte hvide skæg og og omfangsrige røde dragt. Hønerne er kendt for deres smukke laksefarvede fjerdragt, mens hanerne præsenterer en mere broget kombination af sorte, brune og strågule nuancer. Med et roligt og venligt temperament er Faverolles ideelle for familier og begyndere inden for hønsehold. De er nysgerrige og sociale, hvilket gør dem lette at gøre tamme og gode som kælehøns. Deres hårdførhed gør dem velegnede til det danske klima, og de lægger flittigt mellemstore, lysebrune til let rosa æg, selv i de koldere måneder.
Sort-kobber Maran
Maran er hønen med “chokoladeæggene”. Den er den race, som lægger de mørkeste æg i den fineste chokoladefarve. Den er en god æglægger, der lægger store æg og relativt mange æg om året, men samtidig en god kødrace. Den en rolig og medgørlig fugl, som er velegnet som fritgående havehøne, da den er relativt tung og ikke særlig flyvsk. Den vil pynte i enhver have med sin flotte, glinsende sorte fjerdragt og kobberfarvede halskrave.
Blå-Sølv Maran
Blå-Sølv Maran har fuldstændig de samme egenskaber, som Sort-Kobber Maran; smukke chokoladefarvede æg, relativt god æglægger og venligt temperament, men kan i stedet bryste sig af en flot og farverig blå fjerdragt og sølvfarvede halskrave. Indenfor den blåstammede avl kan også forekomme kyllinger i farven “Splash”
Gul Orpington
Den gule Orpington er klart hønsenes svar på “Golden Retrieveren” med sin smukke gyldne farve, runde form og milde væsen. Lad endelig ikke dens store størrelse skræmme dig, da den er lige så rar og omgængelig, som den er stor, er den med sin rolige natur en god familehøne. Den kan grundet sin tunge fysik let holdes bag et lavt havehegn og er derfor også særdeles velegnet som fritgående havehøns.
Porcelæn Orpington
Er du til flotte farver, mønstre og spræl, og gerne vil have Orpingtonens gode egenskaber med sit rare og milde væsen og store runde tehætte form, så vil den smukke Orpington i Porcelæn fange blikket i enhver have.
Silkehøns
Silkehøns er med sin silkebløde, plyssede fjerdragt hønsenes “Puddelhund”. Det er en meget venlig, rolig og kvik race, som er særdeles velegnet til børnefamilien, da den godt kan lide at sidde på skødet og blive aet. Den er hverken den mest flittige æglægger eller lægger de største æg, men til gengæld egner de sig rigtig godt til havehøns, da de ikke kan flyve, så de kan let holdes bag et lavt havehegn og er generelt ret stilfærdige.
SuLMTaler
Sulmtaler er hønseverdenens “østrigske gourmet”, kendt for sit delikate kød, der af det østrigske og franske hof anses som det mest velsmagende kyllingekød. Hønerne er yderst stilbevidste i en smuk hvedefarvet spadseredragt iført et matchende halstørklæde i rustrøde nuancer og cremefarvet fjerhat på hovedet. Sulmtaler-høns er kendt for deres rolige og venlige temperament, hvilket gør dem velegnede til både fritgående og indhegnede miljøer. De er hårdføre og tilpasser sig godt til forskellige klimaer, hvilket gør dem ideelle til det danske vejr. Med en årlig æglægning på omkring 130-180 cremefarvede æg er de pålidelige æglæggere. Hvis du søger en race, der kombinerer et unikt udseende, venligt væsen og både æg- og kødproduktion af høj kvalitet, er Sulmtaler et fremragende valg til din hønsegård.
Sussex
Den majestætiske Sussex med den flotte præstekrave i sin fine hvid sort columbia fjerdragt er ikke blot en fryd for øjet, men også en meget rolig og omgængelig hønserace. Den er velegnet som havehøne, da den ikke er flyvsk og gerne følger sine mennesker rundt i haven som en glad labrador på jagt efter en lækker godbid. Det er en god allround høne, som både er en stabil æglægger og fyldig kødrace.
Wyandot
Wyandot er en rigtig selskabspapegøje, der er velegnet til begyndere og børnefamilien, da den er nem at gøre tam. Den er en rolig og omgængelig hønserace, som grundet sin tyngde ikke er særlig flyvsk og nemt kan holdes inde bag et lavt havehegn og derfor velegnet til at gå frit i haven, hvor den gerne følger én nysgerrigt omkring i håb om, at der falder lidt lækkerier af. Den er en god æglægger, som både lægger relativt mange og store æg i en fin lysebrun farve.